Blog, nyt og video
torsdag 23. april 2026(U)krudt og Livskraft
Da jeg var barn, var hverdagskosten relativt ukompliceret, gerne frikadeller, brun sovs og kartofler, og salaten var typisk salatblade, agurk og tomat. Det er der ikke noget i vejen med, men heldigvis har vi udviklet frikadellerne og salatforståelsen en del siden da… Jeg har i omkring 20 år ikke spist svinekød (kun en sjælden gang fra øko-gris eller vildsvin), og burkylling spiser jeg heller ikke, så det bliver ikke til så mange frikadeller.
Men, fx lammefrikadeller med skvalderkål, nødder, hvidløg og feta er en super kombi. Eller grøntsagsdeller suppleret med skvalderkål, brændenælde eller mælkebøtte… Forleden fik jeg serveret brændenældesuppe lavet med kokosmælk, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser lige nu, hvor naturens grønne spisekammer bugner med gaver til os 🥕🌱 Brændenælde er jo også velkendt som te, og du kan fx putte tørret brændenælde i din brøddej og få en sjovt grøn og meget sundere dej ud af det!
Høster du til salat og lignende🥗, skal du huske, at de små spæde urter er de lækreste, fx bøgeblade kan kun spises, mens de er helt nye og lysegrønne. I skovbunden finder du også skovsyre til salaten, eller du kan plukke skovmærker og lække dem i hvidvin (eller vand), stille på køl en dag eller to og nyde dem fx til Valborsaften d. 30. april. Andre velkendte spiselige forårsurter til salaten er mælkebøtte (blade og blomster), bellis-blomst/tusindfryd og rød tvetand (som nu ikke smager så godt i min mund, i hvert fald).



Men hvorfor overhovedet spise de vilde planter? Fordi det giver livskraften et boost, især efter en lang mørk vinter og et langt koldt forår… de små grønne skud er virkeligt næringsrige!! Mange vilde urter har også veldokumenterede medicinske egenskaber, men det skal man jo sætte sig ind i. For mig handler det mere om at forbinde mig med naturen gennem planterne, både ved sankning, tilberedning og spisning. Det er sjovt, det er demensforebyggende at lære nyt og prøve ting af, og det ér virkelig en tilførsel af Livskraft og naturlig sundhed for både krop og sjæl 🥰
Der findes masser af info om spiselige vilde urter, fx appen Vild Mad https://vildmad.dk/dk/downloadapp , hvis du vil nørde mere i det. Pas på, vær sikker på, hvad du putter i munden!!! Herunder er også en liste over diverse spiselige urter, som jeg kender til – velbekomme: 😍
Birk – blade – salat
Brændenælde – blade – te, supper, i brød
Bøg – blade – salat
Døvnælde – blade, blomst – salat, resten grillet eller dampet
Elm – manna – salat
Forglemmigej – blomst - pynt
Hyrdetaske – blade – salat
Japansk pileurt
Korsknap – plante som smagsgiver, blomst som pynt
Løgkarse – blomst, blade – grøntsag, krydderurt, salat - fermenteret
Mjødurt
Mælkebøtte – blade – salat
Hyldeblomst – blomst – saft
Ramsløg – bladene (obs forvekslingsrisiko med giftig liljekonval)
Rød tvetand – hele planten – frisk eller sauteret eller friteret
Røllike – hele planten – tørret som smagsgiver
Skovsyre – blade – salat, krydderurt
Skovmærke – blade, blomster - krydderi, smagsforstærker
Skvalderkål – blade – stuvning, frikadeller, blomster og frø i salat
Strandbede – blade
Strandmalurt – hele planten men giftig, små mængder - blomster – krydderurt/ snaps
Strandarve – blade, toppe, salat, let tilberedt
Tusindfryd – blomst – krydderi
Vejbred- frø – blade – salat, suppe
Viol – blomst – salat, pynt
Seneste blogindlæg og nyheder
- (U)krudt og Livskraft
- At leve med (Funktionel) lidelse – og sætte foden ned
- Shamanistisk healing
- Hvidløg som medicin
- Shamanismen - naturspiritualiteten
- Trommerejse
- Lidt om akupunktur
- Sommersolhverv
- Træning i naturen er sundt for krop og sjæl
- OPSKRIFTER
- Årshjulet, cirkler og forankring i kredsløbene
- Lungerne – efterårets vigtige organ
- Nem og sund chokolade-banan-kage
- Efterårets Jævndøgn og mørkets komme
- NYHEDSBREVE
- Udesidning med NaturSund
- Stress, og hvad du kan gøre ved den
- Der ér en vej til forbedring
- Fordøjelsen, kosten og de 5R:
- Antiinflammatorisk kost
- En pris til dig!
- Sundhed
Seneste videoer
- Fødder - egenomsorg
- Intro til Qi gong-vejrtrækningsøvelse
- Qi gong-øvelse til grounding og vejrtrækning i efteråret
- Hvidløg mod ondt i halsen
- Træning i det fri
- Øvelser til nakken
- Introduktion til NaturSund
- Lidt om forstoppelse
- Meridianbankning - væk din krops energi
- Nem sundhed - tallerkenmodellen
- Tai chi 18 Qi gong
- Qi gong basisøvelser

